Grænser og “kaos i bilen”

Vi bruger tid på transport og noget af det forgår i bilen, og for mange familier er det også her hvor vi bliver udfordret til grænsen. Når vi sidder tæt og kommer hinanden ved, kan vi virkelig lære noget om grænser.

Når børnene begynder at diskutere, små-skændes og højlydt pjatte på bagsædet, så er det helt normalt at de fleste voksne blander sig. Alle skal behandles godt og vi tolererer overhovedet ikke, at det kan gå lidt vildt for sig og der skal bare være ro.

Lige så snart vi blander os, så er vi en del af problemet og så ender det også med, at vi får vores tur ødelagt, over noget der faktisk kunne have været med til, at vi blev klogere på os selv og på børnene.

Børn er ikke sådan lige til at stoppe igen og specielt ikke i bilen. De kan mærke, at vi er fuldstændig handlingslammede, låste, og ikke ved hvordan vi skal takle situationen med tanken om, at vi har en meget lang tur foran os, og så er der lagt op til “kaos i bilen”.

Vi kæmper en brav kamp for at få børnene til at være stille og gerne hele vejen. Vi kontrollerer, manipulerer og lover børnene guld og grønne skove, hvis bare de kunne holde deres mund, så vi kan få noget ro i stedet for at se på hvad årsagen i virkeligheden er, siden vi ikke kan være i bilen alle sammen.

For mange er grænser noget tungt og ubehageligt noget og jeg kom også nemt til at være hård i mine grænsesætning og skælde ud, men jeg har også oplevet, at jeg ikke turde at sætte grænser i situationer, hvor jeg var bange for mine børn reaktioner.

Vores udfordringer opstår når vi glemmer, at der ligger et behov bag vores grænse, når vi handler ud fra kaos, og at vi så sætter grænser for vores børn i stedet for os selv.

Faktisk først når jeg lytter 100% uden at dømme, kan min børn mærke sig selv og pludselig finder min datter Juliane (7) ud af, at hun ikke kunne sidde stille fordi hun skal ud at tisse. Min søn Nicolai (10) kan mærke at han keder sig og det er derfor han fordriver tiden med at drille Juliane, eller min søn Jonathan (5) kan sætte ord på hvad han har brug for, nemlig ro.

Du kender det sikkert selv. Er der kaos i dig, så kan du ikke mærke dig selv, men hvis vi er bevidste om vores behov, så kan vi handle på det uden at det har noget med børnene at gøre på bagsædet.

Hvis du mærker at det ene barn har nået sin grænse inden du selv har nået din grænse. Så ville jeg sige

“Har du brug for hjælp”?

”Hvad har du brug for?

eller

”Hvordan vil du gerne have det”

Det er ikke sikkert du får et svar, men du har gjort dit barn opmærksom på, at det er ok at have behov som er alles RET.

Når det ikke lige går som jeg ønsker det, så er det fordi jeg bare vil have dem til at holde deres mund, for en hver pris. Og prisen kan godt være høj, fordi mærkeligt nok fortsætter mine børn med at udfordre mig resten af dagen, til jeg til sidst går træt i seng, med dårlig samvittighed og bekymringer.

Og det orker jeg simpelthen ikke mere…Hvad med dig?

Specielt børn der ikke kan mærke deres grænser kan skrue voldsom op for støjniveauet, og hvis vi så forhindre dem i at få lov til at mærke sig selv og deres behov, bliver det bare endnu værre.

Når vi kigger på dyrebørn der slås og leger synes vi det er så sødt, og vi ved godt det er vigtigt for deres overlevelse og de skal lære noget af det.

Sådan er det faktisk også for os mennesker, vi er bare ikke i livsfare, men mister vi forbindelsen for vores egne behov og grænser, mister vi også forbindelsen til os selv.

SKRIV DIG OP TIL MIT NYHEDSBREV OG LAD DIN UDVIKLING SAMMEN MED DIT BARN STARTE DER.

Dias65

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *