TANJA

Jeg har gennem de sidste mange uger forsøgt at skrive en feedback til dig Line. Hold nu op en proces jeg kom igennem. Hele mit liv har været igennem denne proces. Spændende og sikke en masse indsigter jeg har høstet mig:)

Det hele startede med at jeg tilfældigvis læste Lines blog. Allerede fra første indlæg var jeg solgt. Der var noget autentisk over Line som gjorde mig tryg og fascineret.

Da jeg modtog et nyhedsbrev om et mentorforløb var jeg ikke i tvivl om at jeg var nød til at tage chancen. Jeg måtte tage et bevidst valg, om at tage ansvar for mig selv og min situation. Jeg kunne tydeligt mærke at dette kunne blive starten på noget meget vigtigt i mit liv. Nemlig mit liv.

Jeg mærkede også en tristhed, ved tanken om ikke at sende en ansøgning. Jeg vidste at dette ville blive et vendepunkt i mit liv og for første gang i virkelig mange år sagde jeg ja til mig selv og sendte en ansøgning!

Inden mentorforløbet, oplevede jeg kun sjældent en ægte glædesfølelse og lykkerus anede jeg ikke fandtes. Jeg følte mig ikke god nok som mor, kone, arbejder, datter, søster, moster osv. Jeg var ofte ked af det og følte tit en meget tung energi. Særlig følelsen af ikke at være en god nok mor, gik mig rigtig meget på.

Jeg ønskede jo det allerbedste for mine børn, men følte ikke at det var mig der var det bedste. Mine børn viste mig tydeligt den mistrivsel der fandt sted inde i mig og det resulterede i at jeg fik det endnu værre med mig selv og bekræftede mig i troen om at jeg ikke var god nok.

Jeg forsøgte altid at gøre det helt RIGTIGE. Alt hvad eksperterne skrev gjorde jeg. Jeg var konstant på overarbejde for at gøre det RIGTIGE. Jeg var ekspert i at dunke mig selv i hovedet og havde total urimelige krav til mig selv.

Alt hvad jeg gjorde var styret ud fra en følelse af frygt. En frygt for ikke at slå til, for at svigte mine børn og ødelægge dem. Det kæmpe overarbejde jeg havde givet mig selv, resulterede i at jeg ofte følte mig fraværende, trist og sur.

Jeg oplevede at jeg kunne blive urimelig sur og bebrejde mine børn for min tilstand. Netop det gjorde at jeg ikke levede op til min egen forestilling om hvordan en mor skulle være og det gav mig endnu mere dårlig samvittighed. Så min situation blev en ond spiral.

Leve op til andres forventninger – mislykkes – ikke god nok – frygt – skam – skyldfølelse – ikke god nok – ikke god nok….

Jeg mindes tydeligt det første møde i gruppen. Jeg var nervøs men havde besluttet mig for at gå 100 % ind i det med åben sind. Det var underligt at stå ansigt til ansigt med 6 fuldstændig fremmede kvinder.

Line fik mig hurtigt til at føle mig tryg i situationen. Jeg kunne mærke Lines ærlighed og oprigtighed i hendes præsentation af sig selv og hendes intention for gruppen. Ligeledes var de andre kvinder oprigtige og ærlige. Det betød rigtig meget for min tryghed.

Da jeg kørte hjem efter det første møde følte jeg mig allerede forbundet med de andre kvinder. Det eneste jeg vidste om dem var hvad de hed, at de var gift og hvor mange børn de havde. Intet andet! Men alligevel følte jeg allerede der, at jeg kendte dem bedre end nogen af de nærmeste i mit liv.

Jeg var havnet i et forum hvor der åbent blev talt om følelser og det var følelserne der var i fokus og ikke selve handlingerne. Det super fede har været at selv om det er forskellige historier vi alle har i rygsækken, så er følelserne genkendelige for os alle.

Det har gjort at jeg har fået vildt meget læring, ved bare at lytte til de andres historier og herigennem fået rigtig mange indsigter i mig selv. Denne gruppe af kvinder har fået mig til at føle at jeg er god nok med den rygsæk jeg bære på! Jeg har, på intet tidspunkt følt mig forkert i deres nærvær. Jeg oplever for første gang i mit liv at jeg er god nok i et forum. Bare ved at være mig. Den autentiske del af mig!

Der går ikke en dag uden at de 5 kvinder der er tilbage i gruppen er i mine tanker. Uden netop denne gruppe, tvivler jeg på at jeg var nået så langt som jeg er i dag. Ikke at sige, at der fortsat ikke er en masse at ”arbejde” på. For det er der. Det vil der være resten af mit liv, for udfordringerne vil fortsætte med at komme i forskellige forklædninger, men jeg VED nu at jeg har et valg! Jeg VED nu at jeg er 100 % værd til at få et godt, glad og lykkeligt liv og jeg VED at det er muligt!

I forhold til den lykkerus jeg ikke vidste fandtes, inden jeg startede i mentorforløbet, har jeg flere gange oplevet siden første møde med de fantastiske kvinder. Jeg mindes særligt to gange. Begge gange har været efter et møde med gruppen.

Den ene gang, efter 3 møde, endte det med at jeg måtte holde ind på en resteplads, da tårerne strømmede ned af kinderne på mig. Jeg blev gevaldig forskrækket, for jeg var ikke ked af det. Jeg følte mig lykkelig! Det kilede i hele kroppen på mig, og jeg indeholdte så meget tro og kærlighed. Til mig selv. Det var virkelig en syret oplevelse.

Lykken er ikke længer noget der tilhører andre mennesker. Jeg har nappet mit stykke tilbage af den kage, mærker den, omfavner den og tillader den at være der. Uden frygt for at den bliver taget fra mig igen. For jeg VED nu at det er der ingen der kan, medmindre jeg tillader dem det.

Jeg kan til stadighed blive udfordret på den, men jeg har nu opskriften, så jeg, for det meste, får den vendt lynhurtigt. Hvis det er en af de tungere udfordringer, VED jeg også nu at jeg er værdig til at modtage den hjælp jeg VED jeg har brug for.

At tage ansvar for min egen situation og melde mig til Lines mentorforløb har været noget af det mest berigende i mit liv. Line har, på sin helt egen autentiske måde, fået mig til at tro på at ALT er muligt. Hvis blot jeg ønsker det og turde tag ansvar for mit eget liv.

Line har givet mig modet til at have tillid til mig selv. Tilliden til at mine følelser og min intuition er min gps til at guide mig frem til det liv jeg ønsker mig. Line har vist mig at det er okay at holde af sig selv og vælge sig selv til. Line har på en enorm kærlig og tryg måde guidet mig til det ståsted jeg har nu.

Line har fået mig til at tro på at min sandhed er den rigtige for mig og at jeg selv vælger hvilken historie jeg tror på.

De bedste ord jeg kan bruge om Line er: AUTENTISK, UNIK, EMPATISK OG ÆRLIG! Jeg vil uden tvivl anbefale andre at give sig selv den gave, jeg har fået gennem dette forløb.

Tak til dig Line, for at du er som du er og at du gav mig den enestående mulighed for at være en del af dit mentorforløb. Tak for at du gav mig et selvværd! Du er enestående! – Tanja

GÅ TILBAGE TIL DET SIGER MINE KUNDER