OM LINE

Som barn havde jeg det altid sjovt, og var altid glad og fri for bekymringer. Jeg elskede mig selv og var fuld af drømme og så ingen begrænsninger. Fuldstændig som jeg ser mine børn har det i dag.

Jeg kommer ud af en kærlig og harmonisk familie, hvor jeg som barn faktisk følte, at jeg havde meget frihed. En frihed til bare at være mig.

Men alt dette ændrede sig …

I takt med, at jeg blev ældre (ved skole start), fik jeg følelsen af ikke at slå til, bare ved at være mig. Gennem hele min opvækst blev jeg bekræftet i, af andre mennesker, at jeg ikke slog til. Jeg følte, at jeg skulle bevise noget og tankerne var hele tiden på, om jeg gjorde det godt nok. Med tiden blev tilværelsen og hverdagen en kamp og til sidst konkluderede jeg bare, at jeg ikke var god nok. Det gav mig en masse udfordringer.

I 2006 mistede min mand og jeg vores datter Alberte. Der mærkede jeg for alvor livets barske side, og alt hvad der fulgte med det. Jeg følte kaos, afmagt og kunne ikke rumme min søn dengang. Jeg følte mig konstant træt og udkørt. Min hverdag var præget af bekymringer og tanker, om jeg nu var en god nok mor og jeg var fyldt med skyld og skam over min situation.

Tiden efter jeg mistede min datter var virkelig et vendepunkt.

Jeg tog et valg. Jeg ville ikke længere fortsætte i offerrollen – jeg ville tage ansvar for mit liv!

Jeg sagde mit job op og herefter brugte jeg 3 år på mig selv og min familie. Jeg læste, uddannede mig, studerede vores børn, og insisterede på, at finde vejen til det familieliv jeg drømte om. Det var klart for mig, at Alberte skulle være den, der markerede ændringen i mit liv. Hun skulle være min læremester gennem livet. Og sådan har jeg tænkt om alle mine børn. Mine børn har hver især ageret hjælpere for mig, i forhold til at få ryddet op i min historie om hvem jeg er.

Dette har vendt fuldstændig op og ned på min tilgang til børneopdragelse! Opdragelsen er det der gør dig til den du er i dag, men som sjældent er den du i virkeligheden er. I dag ser jeg, at ændringerne skal ske i mig og ikke i børnene. De er perfekte og unikke, præcis som de er. For mig giver det ikke mening, at rette på børnene. Det gør børneopdragelse, til noget simpelt og meget transformerende i mit liv. Den ligeværdige relation med mine børn giver dem lov til, at beholde deres selvværd intakt, og leve et liv, hvor alt er muligt…

Det har frigivet så meget energi, at jeg nu kan være meget mere mor end jeg nogensinde har været.

For mig er min familie mit fundament. Jeg er gift med Søren og sammen har vi 3 børn. Nicolai 12 år, Juliane 8 år og Jonathan 6 år.

I dag ved jeg, at alle de udfordringer jeg skulle igennem i familien og følelsen af ikke at slå til, var en rejse jeg skulle på, før jeg kunne vende tilbage til den frihed og glæde jeg følte i min barndom. I takt med jeg har fundet ro og harmoni, har det afspejlet sig i min familie. Vi lever i dag et liv i dyb respekt til hinanden, hvor kærlighed, samhørighed og frihed til at være dem vi er, kendetegner vores familie. Så i dag kan jeg sige, at jeg har fundet tilbage til mig selv og at JEG ELSKER MIG SELV, som dengang i min barndom.

Line

Ambassadør for børnene